Straffens udvikling
Op gennem tiden er der sket store forandringer i måden, vi straffer forbrydelser på.
Vores straffepraksis følger nemlig de tankesæt og magtstrukturer, der er dominerende i samfundet. Engang blev forbrydelser straffet med pisk, brændemærkning og henrettelser for de alvorlige lovovertrædelser. I dag bruger vi i stedet frihedsberøvelse.
Selv om straffens karakter i dag er afgørende forskellig fra fx middelalderens offentlige og fysiske afstraffelser, har vores nuværende straffesystem alligevel væsentligt levn fra fortiden. Særligt fra perioden omkring 1800-tallet, hvor det moderne fængselsvæsen blev udtænkt.
I dag spiller fængselsstraffen en helt central rolle for den måde, vi straffer på. Men hvorfor eksisterer frihedsstraffen overhovedet? Hvad er filosofien bag fængslerne? Og i hvor høj grad baserer vores nuværende fængselssystem sig på de tanker, der i første omgang resulterede i frihedsberøvelsen som straffeform?
Vidste du for eksempel, at man helt op til 1930’erne skulle bære masker i de danske fængsler, fordi man troede, at forbryderne blev fordærvet af at se hinandens ansigtstræk? Og at brugen af åbne fængsler i Danmark i høj grad skyldes 2. Verdenskrig?
Den danske socialist Louis Pio med isolationsmaske,
(c) Arbejdermuseet
Peter Scharff Smith, der er retshistorisker og forsker på Institut for Menneskerettigheder, samt Tyge Krogh, der er seniorforsker på Rigsarkivet, har begge forsket i straffens særprægede historie. Hør dem begge fortælle om, hvorfor man for bare 120 år siden skulle bære masker i Vridsløselille Statsfængsel. Et fængsel, som har været i brug helt op til i dag:
OPGAVER:
Nedenfor kan du finde seks forskellige særlige cases, hvor du kan blive klogere på, hvorfor og hvordan vi har straffet:
