Straf i dag
Det er Folketinget, der beslutter, hvad der er rigtigt og forkert. Det er regeringen og politiet, som sørger for, at lovene bliver overholdt. Derimod er det domstolene, som dømmer - altså beslutter, hvilken straf den sigtede skal have.
Det gør domstolene både ud fra de fastsatte love og det, der kaldes retspraksis. Retspraksis handler om, at man som dommer undersøger, hvordan tilsvarende kriminalitet tidligere er blevet dømt, for på den måde at sikre, at der er lighed for loven.
Men når en dømt person til gengæld skal afsone sin straf, er det dog i de fleste tilfælde Kriminalforsorgen, som tager over. Det er med andre ord Kriminalforsorgen, som sørger for, at den dømte fuldbyrder sin straf.
Odense Arresthus:
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har i de seneste år været under en større reorganisering, hvor Kriminalforsorgens 80 institutioner er blevet til 24. Det betyder også, at Kriminalforsorgens matrikler fra 1. marts 2016 i de fleste tilfælde har fået nye navne. Du kan læse og se mere her.
Kriminalforsorgens opgave og mål er dog stadig den samme: At straffede kan leve kriminalitetsfrit efter endt afsoning. De arbejder derfor efter seks principper:
-
Normalisering
-
Åbenhed
-
Ansvarlighed
-
Sikkerhed
-
Mindst mulig indgriben
-
Optimal ressourceanvendelse
At Kriminalforsorgen har ansvaret for at fuldbyrde de udmålte straffe under hensyntagen til de seks principper betyder, at Kriminalforsorgen kan beslutte, hvordan straffen konkret skal gennemføres.
Hvis et menneske fx er dømt til fire måneders ubetinget frihedsstraf, kan Kriminalforsorgen således vurdere, at den dømte bedst vil afsone straffen med fodlænke frem for fængsel. Der er altså stadig tale om frihedsberøvelse, men bare ikke, hvor personen afskæres fra samfundet og dermed risikerer at miste job, kæreste, venner osv. At Kriminalforsorgen lader dømte afsone med fodlænke sker ofte, hvis der er tale om mindre forseelser, og hvis personen fx er førstegangsforbryder.
Fodlænker på række - Kriminalforsorgen i Frihed, afdelingen på Fyn
Siden 1990’erne er der da også kommet flere alternativer til fængselsstraf, som fx muligheden for at afsone med forlænke. De forskellige ordninger er tilsvarende blevet udvidet løbende. Udviklingen betyder bl.a., at der er flere og flere, der afsoner sin straf på andre måder eller andre steder end i et fængsel.
I takt med udviklingen af alternative strafformer er spørgsmålet, hvordan vi egentlig straffer i dag – og om vi overhovedet behøver fængsler længere? Nedenfor kan du bl.a. opleve vicedirektør for Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, forklare, hvordan vores straffesystem i dag (2015) tager sig ud.
Straffe i dag
Alternative straffe
Det er under Kriminalforsorgen i Frihed (KIF), man kan afsone straffe udenfor fængslerne. Det kan eksempelvis dreje sig om samfundstjeneste eller afsoning i hjemmet med fodlænke.
Tilsyn
At være under tilsyn betyder, at den dømte enten skal møde op hos den tilsynsførende socialrådgiver eller modtage besøg i sit hjem. I begyndelsen har den dømte som regel kontakt med sin socialrådgiver hver 14. dag, men hvis alt forløber, som det skal, kan det til sidst være nok med kontakt én gang om måneden.
Socialrådgiveren fører dels tilsyn for at kontrollere, at den dømte overholder de vilkår, der er idømt (fx samfundstjeneste), men også for at hjælpe den dømte. Det betyder, at man fx skal fortælle, hvis der sker ting i ens liv, der vil få betydning for overholdelse af vilkårene (fx flytning, dødsfald eller lign.).
Hvis man ikke overholder vilkårene, kan man i sidste ende blive anholdt, og den betingede dom kan ændres til en ubetinget fængselsstraf.
Fodlænke
Fodlænkeordningen er et alternativ til fængselsstraf, som blev indført i 2005. Man kan afsone sin fængselsstraf med fodlænke, såfremt dommen er på mindre end 6 mdr. og Kriminalforsorgen vurderer, at man er i stand til at overholde reglerne.
Fordelen ved fodlænkeordningen er, at man som afsoner er i stand til at beholde sit job og/eller forblive i sit uddannelsesforløb. For selv om man på alle andre tidspunkter skal opholde sig i sit hjem, tvinger ordningen ikke afsoneren ud af samfundet på samme måde som fængselsstraffen.
Ordningen fungerer ved, at fodlænken forbindes til en elektronisk sender, som placeres i afsonerens hjem, og som gør det muligt for et centralt overvågningscenter at holde øje med, om afsoneren befinder sig i hjemmet. Da alkohol og rusmidler i øvrigt er forbudt under afsoningen, vil der også kunne komme uanmeldte besøg fra Kriminalforsorgen undervejs.
Samfundstjeneste
Samfundstjeneste er også et alternativ til frihedsstraffen, der første gang så dagens lys i Danmark i 1992. Samfundstjeneste er ofte et vilkår til en betinget fængselsstraf, men der findes også mange, der udfører samfundstjeneste som en del af betingelserne for at kunne blive prøveløsladt.
Samfundstjeneste handler om at udføre samfundsnyttigt (ulønnet) arbejde i sin fritid et bestemt antal timer om ugen (ml. 30 og 240 timer i alt). Arbejdet skal derfor foregå på en offentlig institution, organisation eller i foreninger med almennyttigt formål.
Behandling
Behandling er ofte et vilkår til en betinget dom, som man idømmes for at undgå fremtidig kriminalitet hos den konkrete gerningsmand. Hvis behandlingsplanen følges, vil man således kunne undgå fængsel.
Et eksempel på et vilkår om behandling er fx i forbindelse med spritbilister, som dømmes til at gennemføre en behandling for alkoholisme. Målet er at stoppe alkoholmisbruget hos gerningsmanden, så der er større chance for at undgå spirituskørsel i fremtiden.
Frihedsstraf
Man er frihedsberøvet, hvis man er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom i et fængsel. Man beholder stadig sine borgerrettigheder, selv om man afsoner.
Betinget fængsel
Betinget fængselsdom blev som domskendelse indført i Danmark i 1905. En betinget dom er en afgørelse, hvor den dømte først skal afsone sin frihedsstraf, såfremt de vilkår, man fastsætter, overtrædes.
Et vilkår er eksempelvis, at den dømte ikke begår ny kriminalitet inden for to år. Desuden kan man stille vilkår om, at den dømte får tilsyn af Kriminalforsorgen, går i behandling, udfører samfundstjeneste og lignende.
Ubetinget fængsel
En ubetinget fængselsdom skal afsones i et fængsel. Denne dom kan dog alt efter kriminalitetens art, den kriminelles historik m.m. enten blive afsonet i et åbent eller lukket fængsel.
Prøveløsladelse kan normalt først komme på tale, når den dømte har afsonet 2/3 af fængselsstraffen, og kun såfremt, at man har en dom på tre måneder eller mere.
Varetægtsfængsling
Hvis man bliver anholdt af politiet, skal man inden for 24 timer fremstilles for en dommer i grundlovsforhør eller løslades. Hvis man kommer i grundlovsforhør, kan dommeren enten løslade den sigtede, beslutte at opretholde anholdelsen i 3 x 24 timer eller bestemme, at den sigtede (dvs. den endnu ikke dømte) skal varetægtsfængsles i længere tid, mens sagen efterforskes af politiet.
Disciplinærstraf
Mens man afsoner en fængselsstraf eller er i varetægt, kan man også blive straffet, såfremt man bryder de gældende fængselsregler.
Disciplinærstraffe er således ikke straffe udmålt ved en domstol, men er en administrativ reaktion fra Kriminalforsorgens side for at opretholde ro og orden. En disciplinærstraf kan enten bestå i advarsler, bøder eller ophold i strafcelle (isolation). Man må højst sidde i en strafcelle i 4 uger - og strafcellen bruges kun, hvis man har været særligt grov. Fx forsøgt at flygte eller indsmugle narkotika.
Andre reaktioner kan desuden være, at man bliver overført fra et åbent til lukket fængsel, eller at man mister sin udgangstilladelse.
Økonomisk straf
Straffe, hvor man bliver straffet på pengepungen, er langt den hyppigste form for straf i Danmark. Tænk bare på, hvor mange færselsbøder, der årligt uddeles.
Bøde
Bøde er den absolut mest almindelige straf, man i dag kan blive idømt. Bøder pålægges af retten eller politiet, og de skal betales til politiet. Hvis den ikke betales, inddrives den af Restanceinddrivelsesmyndigheden (under Skatteministeriet), evt. ved lønindeholdelse.
Hvis den dømte ikke kan betale bøden på grund af sine økonomiske forhold, vil bøden på et tidspunkt blive forældet og bortfalde. Hvis det dog er sådan, at den dømte nægter at betale, kan straffen konverteres til fængsel, som fuldbyrdes af Kriminalforsorgen. Det sker imidlertid yderst sjældent.
Andre straffe
I Danmark findes der også andre former for straf, såsom forvaring og frakendelse af visse rettigheder.
Forvaring
I Danmark er forvaring ikke formelt set en straf, men derimod en forvaltning, der træder i stedet for straf. Reelt set er der dog tale om frihedsberøvelse - blot uden en defineret tidsbegrænsning.
Dom til forvaring forudsætter, at den tiltalte findes skyldig i meget alvorlig personfarlig kriminalitet. Det kan eksempelvis være tale om drab, alvorlig volds- eller seksualforbrydelse, brandstiftelse eller i forsøg på sådanne forbrydelser (kriminalitetskravet).
Desuden skal der være nærliggende eller væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed - noget, der fx kan befrygtes, hvis det ikke er første gang, gerningsmanden er dømt for den slags kriminalitet (farlighedskravet).
Endelig skal anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare (nødvendighedskravet).
Det er domstolene, der tager stilling til, om betingelserne for forvaring fortsat er til stede, eller om der skal ske løsladelse. En forvaringsdom kan derfor ofte ende med en langt længere frihedsberøvelse, end hvis gerningsmanden havde fået en almindelig fængselsstraf for sin kriminalitet.
Rettighedsfrakendelse
Rettighedsfrakendelse er en straf, hvor man frakendes visse rettigheder. Ofte idømmes man rettighedsfrakendelse i forbindelse med svindel og lignende kriminalitet (fx økonomisk kriminalitet). Har man således brugt penge fra sin virksomhed til private forhold, kan man frakendes retten til at stå i spidsen for en virksomhed eller lign. Tilsvarende kan man frakendes retten til at udøve lægeembedet, hvis man som en læge fusker med resultaterne.
OPGAVER:
Når du har set filmen, så tjek følgende ud:
 Arresthuset er panoptiskt opbygget |  Arresthuset i Odense har tre etager |
|---|---|
 En typisk celle i Arresthuset |  Et af træningsrummene i arresten |
 Arresthusets værksted/arbejdsplads |  Et af de produkter, der fremstilles |
 Gårdfaciliteter |  Et view af bygningen |