Straffens formål
At straffe mennesker, der har begået en forbrydelse, er en uhyre kompleks sag. Ikke kun i de konkrete tilfælde, hvor domstolene skal dømme lovovertrædere, og hvor der er mange forskellige forhold, der skal tages med ind i afgørelsen.
Det er også et komplekst felt, fordi der findes mange forskellige argumenter for, hvorfor vi overhovedet skal straffe!
Nogle mennesker ønsker fx at straffe for at opnå retfærdighed, altså at samfundet hævner sig på lovovertræderen. Andre ønsker derimod at straffe for at mindske kriminaliteten og kan i den forbindelse mene, at det bedst kan ske ved at resocialisere den kriminelle i samfundet.
Alt efter, hvad man som samfund gerne vil opnå med at straffe, vil straffene ofte være meget forskellige. Typisk straffer man strengere, hvis man gerne vil hævne sig og ‘imødekomme retsfølelsen’, mens man ofte straffer mildere og med alternative metoder, hvis man håber på at gøre den kriminelle til en ‘god’ samfundsborger igen.
Hvorfor straffe?
Siden antikken har lærte og filosoffer udviklet straffeteorier, der beskæftiger sig med, hvad der retfærdiggør, at en stat straffer sine indbyggere. I dag er straf også et brandvarmt diskussionsemne - både blandt politikere, fagfolk og den generelle befolkning.
Der er dog en stigende tendens til, at diskussionerne handler om, hvor meget/lidt eller hvor længe/kort, vi skal straffe. Diskussionerne går derimod sjældent på, hvorfor vi overhovedet straffer.
Flemming Balvig, der er professor emeritus i kriminologi ved Københavns Universitet, samt Jesper Ryberg, der er professor i straffeetik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet, forklarer i filmen herunder, hvilke argumenter, der findes for at straffe. Kig med - og bliv overrasket over, hvordan vores egen straffelov i Danmark er skruet sammen:
OPGAVER TIL STRAFFENS FORMÅL:
