Al materiale her er beskyttet af ophavsretten, men er frit tilgængeligt til både undervisningsbrug og alm. interesse takket være:
Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og Dreyers Fond.
Projektet er produceret i 2015
Et undervisningsmateriale til historie og samfundsfag
Med dette læringsunivers ønsker vi at sætte fokus på vores straffesystem i et tæt samspil mellem historie- og samfundsfaget.
Projektet er målrettet elever i gymnasiet (særligt 1. og 2. g på A- eller B-niveau), men også undervisere i grundskolens udskolingsklasser kan med fordel bruge udvalgte dele af materialet. Det gælder også for andre fagretninger, eksempelvis filosofi.
Sitet byder både på film samt forskellige aktuelle og anvendelige elevopgaver, der udfordrer og inspirerer. Opgaver og film er tilrettelagt således, at den historiske og samfundsfaglige metode bringes i spil, og at tilegnelsen af viden går i hånd i hånd med kritisk refleksion og engagement.
En forståelse for hvorfor man straffer, og hvordan man straffer ‘bedst’, kan give elever gode muligheder for at forstå den retspolitiske debat, og gøre dem i stand til at deltage aktivt i udviklingen af vores samfund gennem refleksion og diskussion.
Et spørgsmål om straf
Den måde, vi straffer på i dag, har ikke bare en nær tilknytning til vores menneskesyn og samfundsstruktur. Den bunder i høj grad også på tidligere tiders praksis.
Hvis man skal forstå, hvorfor vi straffer, som vi gør, er det derfor vigtigt, at man samtidig søger en indsigt i straffens historie. For hvorfor straffer vi egentligt, som vi gør? Hvad er grunden til, at der overhovedet findes fængsler? Og hvordan kan det være, at vi ikke længere bruger fysiske afstraffelser såsom pisk og gabestok?
Samtidig er en forståelse for straffens formål, altså de retsfilosofiske og straffeteoretiske overvejelser, særligt centralt. For hvorfor straffer vi overhovedet? Hvad er det som samfund, at vi gerne vil opnå med at påføre andre mennekser lidelse og ubehag?
Straf er centralt politisk debatemne, og noget som stort set dagligt bringes op i medierne. Straf og straffepraksis er med andre ord et velegnet emne til at belyse politiske ideologiske overbevisninger, og til selv at eleverne i spil og begynde at reflektere over, hvad straf betyder, og hvordan straf virker.
Endelig er der en meget interessant udvikling i gang på det strafferetlige område - en udvikling, som eleverne gennem arbejdet med dette materiale selv kan være med til at undersøge og filosofere over. Og på sigt måske endda selv deltage aktivt i!
Hent lærermateriale:
Kære underviser.
Der har gennem de sidste par år været adskillige problemer med at tilgå lærervejledningerne m.v. via materialeplatformen. Vi undskylder mange gange.
I kan derfor tilgå lærermaterialet knyttet til projektet direkte via nedenstående links (ved at trykke på dem, downloader I en pdf):
Straf i dag og Udfordringer og alternativer
Kontakt
Har du spørgsmål eller kommentarer til materialerne eller sitet generelt, er du mere end velkommen til at kontakte os. Brug kontaktformularen her til højre, og vi vender snarest muligt tilbage til dig.
Lærervejledning