Hændelsesforløbet ifølge tiltalte – “Aksel”:

“Jeg var taget til fest med min ven Oliver. Jeg kunne med det samme mærke, at stemningen var dårlig – sådan helt ond. Jeg havde fået lidt at drikke, så jeg var sådan middelberuset.

På et tidspunkt gik jeg ud i haven, hvor Mark og Anton var. De bad mig med det samme om at skrubbe af. Det gjorde mig ret utryg, så jeg gik direkte op på 1. sal til Oliver og de andre. Oliver fortalte mig også – jeg kan ikke lige huske, hvornår det var -, at Mark og Anton havde sagt, at de ville nakke ham i den røde trøje. Det måtte jo være mig.

Lidt senere, da jeg stadig var oppe på 1. sal, kom Mark op og satte sig. Han stirrede på mig uafbrudt. Jeg forsøgte ikke at kigge på ham, men jeg kunne ligesom mærke ud af øjenkrogen, at han kiggede på mig. Jeg kom også til at strejfe hans blik på et tidspunkt. Og det var fuldstændigt som om, at han bare havde ventet på, at jeg gjorde det, for han sagde med det samme, at hvis jeg gloede på ham igen, ville jeg ryge ud ad vinduet.

Jeg husker ikke præcis, hvordan det hele skete, da det gik galt. Det er ret sløret. Men jeg kan i hvert fald huske, at Mark sad på kanten af hjørnesofaen ud mod trappen, mens jeg sad på den anden side af ’knækket’ sammen med Oliver. Da jeg ville rejse mig for at gå, skubbede Mark et par gange til mig, og med det tredje skub faldt jeg ned ad trappen. Jeg nåede dog lige at gribe fat i gelænderet, så jeg ikke faldt hele vejen ned. Før jeg vidste af det, var Mark nede ved mig og slog mig så hårdt, at jeg er ’væk’ et kort øjeblik. Jeg husker herefter, at der kommer en ind ude fra haven, og at der lige pludselig er en hel masse hænder omkring mig.

I en af hænderne er der pludselig en kniv. Jeg må have reageret helt instinktivt, for jeg tager med det samme fat med min venstre hånd om håndleddet på den hånd, som holder kniven. Derefter åbner jeg håndens fingre med min anden hånd. Jeg får altså fat i kniven, sådan så at jeg selv har den i min højre hånd. Men selv om jeg har kniven, flytter Mark sig bare ikke. Jeg bliver bange og begynder ligesom at stikke ud med kniven for at få ham til at gå væk. Jeg har aldrig før brugt en kniv på den måde. Altså – jeg har aldrig været på jagt eller gået til spejder. Det hele gik meget hurtigt. Der har i hvert fald ikke gået mere end 30 sekunder fra jeg blev skubbet ned af trappen, og til alt det her sker.

Og efter det hele er sket, kan jeg huske, at jeg løber væk fra lejligheden, og at der er folk, der råber efter mig. Jeg smider kniven i ren chok. Da jeg ser betjentene komme, skyndte jeg mig hen til dem, for at fortælle det hele og vise, hvor jeg havde smidt kniven.

Hvis ikke jeg havde handlet, som jeg gjorde, var det mig selv, der var blevet dræbt. Jeg kunne ikke have gjort andet.”

Aksel var på gerningstidspunktet 17 år og 9 mdr. Han var i lære som maler.

Da Aksel mødte politiet fortalte han, at han selv havde taget kniven, efter han var blevet skubbet ned af trappen. Denne forklaring ændrede Aksel dog til sit grundlovsforhør, hvor han påpegede, at det var Anton, som han fravristede kniven. Senere har han efter eget udsagn bedre kunne huske hændelsesforløbet, og rettet sin forklaring til, at det var Mark, der havde kniven – det er denne forklaring, han fremlagde for retten.

Hændelsesforløbet ifølge vidne 1 – “Anton”:

“Mark og jeg var gode venner. Det er rigtigt nok, at han og Aksel havde kigget ondt på hinanden i løbet af aftenen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg prøvede lidt at undgå det.

Jeg er malerlærling og havde drukket lidt gennem hele aftenen – jeg vil nok sige, at jeg var beruset i middelgrad.

Under festen gik jeg, Christian og Rasmus ud i haven for at tale sammen. Jeg kan ikke huske, om der kom nogle andre derud til os. Men jeg kan i hvert fald huske, at jeg blev siddende udenfor, mens de to andre gik på toilettet med Julie. Jeg sad vist et par meter fra havedøren, da jeg pludselig hørte en masse tumult – det kom ligesom oppe fra 1. salen. Kort efter hørte jeg Mark råbe nede i stueetagen. Jeg kunne ind igennem døren se, at Mark stod i køkkenet og pegede på nogen, mens han råbte. Jeg kunne først ikke se, om det var Aksel, som Mark råbte af. Mens Mark råber, rejser jeg mig op og går ind. Jeg kan ikke huske, om Aksel råbte tilbage. Der var kun Mark og Aksel i stueetagen ud over de tre (Christian, Julie og Rasmus), som var på toilettet.

Pludselig stoppede Mark ligesom med at tale midt i en sætning. Jeg kunne se, at Mark var ved at falde, så jeg skyndte mig hen for at gribe ham. Jeg endte med at stå sådan lidt skråt bagved ham. Pludselig kunne jeg selv mærke, at jeg blev stukket. Aksel stod stadig foran Mark. Jeg opdagede først for alvor kniven efter, at jeg var blevet stukket, og ligeså snart at jeg så kniven i Aksels hånd, gav jeg hurtigt slip på Mark og bakkede bagud indtil jeg landede i sengen.

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvilken hånd Aksel holdt kniven i. Vi sagde vist ikke noget til hinanden, men jeg har på intet tidspunkt slået eller sparket Aksel. Jeg havde heller ikke på noget tidspunkt kniven i hånden. Det er rigtigt nok, at jeg på et tidspunkt var oppe på 1. sal sammen med Mark. Jeg kan ikke huske, om Aksels ven, Oliver, også var der. Men Mark og jeg har altså ikke talt om, at “ham i den røde trøje skulle nakkes”.”

Hændelsesforløbet ifølge vidne 2 – “Oliver”:

“Jeg er også malerlærling, og Aksel er en af mine allerbedste venner. Da vi kom til festen, var jeg nok beruset sådan i middelgrad. Det var Aksel, der kendte Oskar, der holdt festen. Jeg ved ikke, hvorfor Mark og Aksel stirrede sådan på hinanden. Men jeg husker, at Mark sagde, at Aksel spillede smart. Det virkede i høj grad som en situation, der godt kunne udvikle sig til vold.

Da Aksel blev skubbet ned ad trappen af Mark, fulgte jeg efter sådan lidt forsigtigt. Der gik ikke mere end et par sekunder, førend jeg også kom ned i stueetagen, men der lå Mark allerede på gulvet, og Anton var i sengen. De blødte begge to.

Altså, det hele gik sindssygt hurtigt. Da jeg kom ned, stod Aksel ved døren og så meget chokeret ud. Han havde en kniv i hånden, og jeg skyndte mig hen til ham, og sagde at han skulle løbe. Det gjorde han. De andre til festen kom også hurtigt ned ad trappen – jeg tror kun lige, at Aksel var nået at løbe ud af døren. Jeg kan ikke huske om toiletdøren stod åben på noget tidspunkt. Da de andre kom, spurgte de mig, om jeg kendte ham, der havde gjort det. Jeg turde ikke sige ja, for jeg var bange for at få bank. Det var først, da jeg talte med politiet, at jeg turde indrømme det. Efter at de andre var komme ned i stueetagen, var der nogle af drengene, der løb efter Aksel.”

SPØRGSMÅL

1. Hvad synes du – efter at have læst vidneudsagnene – at straffen skal være for Aksel?

2. Hvorfor det? Argumenter for dit valg.

3. Er der sket nogen ændring fra din første domskendelse og til nu?

   1. Hvad tror du forskellen/den manglende forskel skyldes?