top of page

SAG 1: Voldssag - spark på bar

Nikolajs vidneudsagn

 

Nikolaj er 24 år og er ikke tidligere straffet.

 

 

“Jeg er virkelig ked af, hvad der er sket! Jeg kan hverken huske eller forstå, hvorfor jeg kunne finde på sådan noget.

 

Aftenen forløb sådan: Jeg var taget med min gode ven Anders på Mackies omkring kl. 17, hvor vi fik lidt mad. Senere gik vi hjem til Anders og drak et par øl. Omkring kl. 22 tog vi videre i byen - først var vi på café Danica, hvor vi fik 1-2 øl, og så gik vi videre til Café Koks. Først drak vi en øl der, men så bestilte vi en hel flaske whisky. Og det er her, det går galt. Jeg har måske drukket halvdelen af flasken, da jeg ikke længere kan huske noget. Jeg kan fx slet ikke huske, at jeg har været på ‘Lille Heimdal’, hvor det hele skete.

 

Det første, jeg husker, er, at jeg vågner op om morgenen hjemme ved mine forældre, hvor jeg har siddet og sovet i en stol. Jeg har det på fornemmelsen, at jeg har lavet noget rigtig dumt, men det er først, da politiet ringer til mig omkring kl. 10, at jeg blev klar over at der noget, der var helt galt.

 

Jeg betaler gerne en erstatning til Thomas!”

Thomas’ vidneudsagn

 

Forurettede, fik store skadefølger af overgrebet.

 

 

“Jeg kom på Lille Heimdal lidt efter midnat. Jeg havde ikke været i byen før, men kom direkte fra arbejde. Jeg mødtes med mine fodboldvenner Kim og Niels. De sad sammen med en hel gruppe højrøstede fodboldvenner. De begyndte på et tidspunkt i løbet af aftenen at skubbe til nogle glas, så de smadrede. Derefter kom personalet og smed 2-3 stykker af dem ud. Jeg, Kim og Niels blev siddende ved bordet.

 

På et tidspunkt kommer der en fra personalet forbi og spørger ind til de glas, hvortil vi svarer, at vi ikke har haft noget med dem at gøre. Lidt efter kommer kommer der en ny person hen til os, og jeg troede at vedkommende ville fjerne nogle af glasskårene. Personen, som kom gik pludselig op på bordet og sparkede mig hårdt i hovedet. Jeg kunne høre, at kæben knækkede, og jeg kom hurtigt afsted til sygehuset med taxa.

 

Jeg fatter ikke, hvad jeg havde gjort ham. Jeg har haft mange mén af skaden, både tandskader og der kan måske også komme andre senfølger af overgrebet. Generelt er jeg også bare blevet mere mistænksom, når jeg er i byen.”

SPØRGSMÅL

 

  1. Hvad synes du – efter at have læst vidneudsagnene – at straffen skal være for Nikolaj?

  2. Hvorfor det? Argumenter for dit valg.

  3. Er der sket nogen ændring fra din første domskendelse og til nu? Hvad tror du forskellen/den manglende forskel skyldes?

Alle navne og steder er anonymiseret

 

 

DEL 2: UDDYBENDE INFORMATIONER

bottom of page